Hop til hovedindholdet

Godthåb Borgerforening

DIT LORT MIT SHOW


Dato og tid

Lørdag d. 15. februar 2020 kl. 16:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Mandag d. 10. februar 2020 kl. 17:00

Sted

GODTHÅB FORSAMLINGSHUS, Tostrupvej 6, 9230 Svenstrup J GODTHÅB FORSAMLINGSHUS
Tostrupvej 6
9230 Svenstrup J

DIT LORT MIT SHOW


Arrangementsbeskrivelse

Teater og Tarteletter 

Godthåb Borgerforening præsenterer i samarbejde med Teater Nordkraft en helt ny forestilling i Forsamlingshuset, hvor stykket Dit lort mit show har premiere lørdag den 15. februar kl. 16. Efter forestillingen er der fællesspisning for publikum og Teater Nordkraft. 
Fra TeaterKRAFT-projekt til færdig forestilling: Dit Lort Mit Show er en poetisk og varm undersøgelse af de små og store verdener der dukker frem, hvis man dykker ned i historierne om de genstande der er til salg i Den Blå Avis og Gul&Gratis.

Den Blå Avis og Gul&Gratis er magiske steder, hvor mennesker og ting mødes, skilles, byttes, sælges, købes og foræres.

Én gammel kvindes ragelse er en ung piges skat, og én mands nybyggede garage fyldes op af en anden mands tvangsauktion, men hvad fortæller tingene om de mennesker som sælger dem?

I denne forestilling forfølger vi ting og sager til salg i Aalborg og omegn. Tingene vil føre os til ejerne og de historier som hører til. Vil historierne om Nordjyllands ragelse og genbrugsguld føre os tættere på det at være menneske i Nordjylland? Tættere på det at være menneske?

I november og december 2019 rejser Teater Nordkrafts skuespillere rundt i kommunen og indsamler gode fortællinger om genbrugsguld i Nordjylland. Dit Lort Mit Show kommer til at spille på mindre spillesteder rundt i hele Aalborg Kommune i februar og marts 2020. Dit lort mit show er støttet af Aalborg Kommune via Kulturens Udviklingspulje samt Kulturen rykker ud.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >