Burgere & Bajere for mænner!
Burgere & Bajere
- med kendt Godthåb ølbrygger og lokal madkreateur
Godthåb Borgerforening er nu klar med programmet for en gedigen aften for mænner med hjemmelavede gourmet burgere, som Mikkel Urban og farmand står for. Og så synes vi selv, at vi har gjort et scoop! For vidste du, at vi i Godthåb har en virkelig kapacitet udi øllens fristende verden?
Brian Sloth Bentzen har de seneste ni år håndbrygget sine egne øl, dertil kan vi så tilsætte nogle spændende "øl-krydderier" som uddannet øldommer, ølentusiast, og så er han aktiv med sin egen øl-blog BRYGhanen. Som tema til vores Burgere & Bajere aften har Brian Sloth Bentzen og de to ølelskere i Godthåb Borgerforenings bestyrelse – Keld Riber og Peter Urban – valgt Øllets Forunderlige Verden, hvor I skal smage på øl fra "lokale" mikro- & nanobryggerier.
Smagningen krydres med øl-historie, information om øl-stile, øl-ingredienser, hjemmebryg og øl-oplevelser. Og skulle du være interesseret i selv at komme i gang, så snupper Brian Sloth Bentzen lige sit eget håndbrygge-udstyr med, som du også kan tjekke ud på aftenen.
Så har du lyst til en virkelig skøn Godthåb begivenhed for mænner, så tag fat i dine ølvenner, naboer, kollegaer eller kom bare dig – ligegyldigt hvad, så er vi sikker på, du får alletiders aften i godt selskab både med burgere, bajere og gode mennesker.
Information om arrangementet
Dato og tid Fredag d. 19. september 2025 kl. 18:00 til lørdag d. 20. september 2025 kl. 01:00
Tilmeldingsfrist Onsdag d. 10. september 2025 kl. 23:00
Sted
GODTHÅB FORSAMLINGSHUS
Tostrupvej 6
9230 Svenstrup J
Arrangør
Godthåb Borgerforening
Tlf. +45 51225574
sk@akkc.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Godthåb Borgerforening bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser